Hvorfor er der krig?  Herrer og slaver Personlig Suverænitet

Hvorfor er der krig?

af Serge Kahili King
Oversat af Vibeke Dyrst

Mennesker går i krig med en hensigt om, at elske eller blive elsket. Selvom dette må lyde absurd i første omgang, så lad os lige kigge nærmere på det alligevel. Hvis vi kan forstå bevæggrundene for at gå i krig, kan vi måske omdirigere dem.Det mest fundamentale menneskelige behov er, at blive accepteret, og den mest fundamentale frygt er at blive afvist. Den gamle ide om at overlevelse er den stærkeste drift, holder ikke, for erfaringerne siger jo, at der er mennesker der risikerer livet for andre og der er mennesker der tager deres eget liv. Og frygten for at dø er frygten for den ultimative afvisning; fra Livet selv!Accept kan søges i en selv, ens omgivelser (inklusive andre mennesker) eller ens Gud, og der bliver anvendt mange forskellige strategier for at sikre sig accept. Hvis disse strategier følges uden frygt, hermed også uden frygtbaseret vrede, vil resultatet blive fred og samarbejde. Men når frygten for afvisningens mulighed øges, så øges også tendensen til at søge accept via kontrol eller underkastelse. Derved bliver resultatet følelsesmæssig tilbagetrækning, fortrængning, social undertrykkelse og brug af vold for, at vise ens magt eller for at få andre til at acceptere én, hvad enten de vil eller ej.I tilfælde af krig, må de ledere der tager de store beslutninger sætte kriterierne for at bedømme om opførslen på den "anden side" er acceptabel eller ikke acceptabel, med baggrund i deres egne personlige eller "gruppens", kriterier, for hvad der er acceptabelt eller uacceptabelt for dem omkring dem. De der adlyder ordrerne om, at marchere mod død og ødelæggelse er motiverede af ønsket om, at blive accepterede fordi de gør "det rigtige", eller af frygten for at blive afvist og/eller endog straffet for ikke at gøre det. Det ulykkelige er, at den grundliggende intension er så god."Krigsære" ligger i oplevelsen af ufatteligt mod, tæt kammeratskab, demonstration af færdigheder, overskridelsen af grænser, succesfuld beskyttelse af ens land eller nærmeste, og vindernes hæder. Og dog, indtil vi finder en bedre måde at tilfredsstille behovet for accept og ønsket om virkelig power, vil folk blive ved med at gå i krig.......-af kærlighed

Vores store udfordring er således ikke bare at stoppe krigene, men også udvikle alternativer der stadig giver os de "gevinster", som meget intense oplevelser kan skabe, såvel som at tilfredstille vores behov for kærlighed.

Til toppen


Herrer og slaver

af Serge Kahili King

Oversat af Vibeke Dyrst

Dette liv er sådan en interessant erfaring. Vi er alle deltagere i et endeløst spil, som vi alle indvilligede i at spille, før vi kom hertil. Spillet består i, at prøve at finde vej mellem to verdener, der har hver sit sæt regler. På den ene side har vi den 3-dimensionale fysiske verden, i hvilken vi skal skaffe føde, husly, tøj og følgeskab, og konfronteres med andre "spillere" der kæmper for at begå sig i denne verden. På den anden side, har vi en, lad os sige, fire-dimensional verden, der fremstiller vores "virkelighed" som et produkt af vores bevidsthed, en illusion, en drømmeverden set med de "4-dimensionale øjne"

Hvad skal det gøre godt for at vide alt det ? Jo, se det afhænger af om du vil være slave i livet eller en herre. At være slave betyder at acceptere alting omkring dig som den ultimative virkelighed, og agere som om du overhovdedet ingen kontrol har over den. Det er at idenificere dig med de bølger af energi, der skyller igennem dig fra tid til anden; de bølger som vi normalt kalder følelser, at du tror at dine følelser ER dig, at de er dine, når det i virkeligheden er energi der, fra starten af, er farvet af din måde at tænke på. Du bliver ganske som en hundehvalp der jager sin egen hale. Oveni er der problemet med de andre; alting ville være vidunderligt hvis bare de gjorde det, du vil have dem til eller du forventer de vil gøre. Men de andre er sådan nogen besværlige væsener. Som oftest gør de hvad de selv vil, hellere end hvad du vil de skal gøre, selv om du ved at din måde er den bedste. Så når de ikke indfrier dine forventninger og ønsker, gør det dig frygteligt ulykkelig, det kan forårsag følelsesmæssige (energimæssige) traumer og følelser af hjælpeløshed og håbløshed. Så måske er der noget galt med dine ønsker og forventninger og ikke med deres opførsel. En slave i livet er også forfærdeligt knyttet til materielle besiddelser –penge, jord og forskellige goder. Tabet af eller mangel på disse forårsager også følelsesmæssige traumer og fløelser af håbløshed og hjælpeløshed. Du søger disse "håndgribelige" ting udfra et dybt behov for sikkerhed, men dette giver kun en meget skrøbelig og kortfristet sikkerhed. Den bibelske lignelse om manden der sled med i årevis at fylde sine lader og lagre med rigdomme, for kun at finde ud af, at da han endelig havde opnået den matrielle sikkerhed han anglede efter, så var hans sidste time kommet. Den historie reflekterer en fundamental sandhed. Du er kun forbipasserende i dette liv. Den materielle verden er kun et middel for at vi kan danne vore erfaringer. Du er dømt til lidelse hvis du prøver at basere din følelse af sikkerhed på hvirvlende atomer, der danner midlertidigt mønster, og hvis du tror at dette mønster er den eneste virkelighed.

Herren i livet – og det er en her-og-nu mulighed for hvert eneste menneske at blive det – ved at den tre-dimensionale oplevsle er en refleksion af tanker, og intet andet.. Som herre i livet erkender du at du selv vælger dine erfaringer udfra det der er din grundoverbevisninger om livet. Du erkender også, at for at forandre dine erfaringer er det eneste du behøver, at ændre dine overbevisninger, og du kan også se forskellen på tro og begær. Du ved at du og kun du, er ansvarlig for din lykke eller din ulykke. Du er også bekendt med en af de mest vigtige sandheder: At måden du danner dine erfaringer på afhænger af hvordan du vælger at reagere på det der sker for dig. For dette er en medfødt integreret kraft som vi alle som en, er i besiddelse af. Vi vælger at blive glade eller bedrøvede, frastødte eller tiltrukkede, utålmodige eller forstående, snæversynede eller tolerante, firkantede eller flydende. Slaven vælger også, men han lader sine valg afgøres af andres vilje eller respons. Selvom slaven således lægger sin "power" i de andres hænder, er han ikke sen til at bebrejde dem, hans fejltagelser eller ulykke. Herren i livet vælger den måde han vil føle og reagere udfra hvad der er det mest effektive for ham, uanset hvad der sker.Vi er alle, til alle tider, herrer over vores skæbne, så langt som vore kræfter til, at vælge vore reaktioner rækker. Forskellen er at slaven nægter, at acceptere sit ansvar for de valg han træffer, og fortsætter som slave. Herren i livet vælger bevidst og er derfor fri.

Folk snakker om det mod det kræver, at vælge effektivt, og den indre kamp det kan være at vælge en reaktion fremfor en anden. Faktisk, det eneste mod der kræves er at turde risikere at andre måske er utilfredse med dit valg. Den eneste indre kamp er kampen med din egen indre frygt eller tvivl . Selvfølgelig er det lettere at flyde end at svømme; lettere bare at flyde med strømmen end selv sætte kursen. Men med til at flyde, hører også at blive slået imod hårde og skarpe klipper, mens det at svømme giver dig den sikkerhed at du kan styre udenom. Fortsætter vi med "svømmebilledet", kan vi sammenligne en bestemt oplevelse i livet med en tidevandsbølge. En tidevandsbølge er en stærkt strømmende bølge fra stranden og flere hundrede meter eller mere ud i havet. Lad os bruge den til at belyse en livserfaring hvor du tilsyneladende ikke havde nogen kontrol. Fanget i en tidevandsbølge, vil en slave enten gå i panik og kæmpe imod strømmen, indtil han hurtigt mister sine kræfter og drukner. Eller også vil slaven med det samme opgive alt håb og og lade sig trække med ud i havet af strømmen. Herren i livet derimod, vil flyde med strømmen indtil han mærker sin styrke vågne og så svømmer han rundt om den og ind mod stranden. Både slaven og herren bliver udsat for den samme oplevelse, forskellen består i hvordan de reagere på den. At mestre livet er ikke at kontrollere det, men at mestre sit forhold til det. En Surf-mester kontrollerer ikke bølgen. Han mestrer kunsten, at ride på den.

Til toppen


Personlig Suverænitet

af Serge Kahili King
Oversat af Vibeke Dyrst

Personlig suverænitet er et emne der har indflydelse på hver eneste af os, både som individer og som samfund, hvad enten vi erkender det eller ikke. At forstå det, kan hjælpe os med at afkode hvad der foregår i og omkring os. At øge den kan transformere vores eksistens radikalt.Ordet "suverænitet" betyder at have den overordnede autoritet over nogen eller noget, og at være ekstremt effektiv og kraftfuld. Derfor er det sædvanligvis knyttet til varer, de royale og regeringer. Vi taler om konger og dronninger som suveræne (selv når de bare er kransekagefigurer), og om en nations eller en stats suverænitet.Personlig suverænitet indbærer den iboende autoritet og magt en person har til at bestemme hans eller hendes retning eller skæbne. Hvis det lyder mistænkeligt meget som den "fri vilje", så er det fordi at personlig suverænitet og fri vilje er to sider af samme sag.At være en suveræn nation betyder at have retten og magten til at træffe beslutninger og handle i nationens interesser uden, at være udsat for pres fra en anden nation. Så at være en suveræn person, betyder at være i stand til at vælge egne handlinger og reaktioner, uden at være udsat for pres fra en anden person. Graden af suverænitet i forbindelse med sådanne valg, nationale eller personlige, svarer til graden af fri vilje.

Selvom suverænitet også betyder, at være kraftfuld og effektiv, følger det ikke nødvendigvis at når du først har den, så kan du gøre lige hvad der passer dig. Ligemeget om du er en nation eller en person, bliver du nødt til at tage andres suverænitet i betragtning. Selvfølgelig kan du forsøge at minimere eller ødelægge andres suverænitet, for at få det du vil have, sådan som både nationer og personer sommetider gør. Men menneskelig erfaring viser, at man som regel opnår mere ved at samarbejde end ved at besejre.I sidste ende, har hver enkelt af os kun så meget suverænitet som vi kan demonstrere. At have suveræne rettigheder og at være suveræn er ikke det samme.Du øger din suverænitet på samme måde som du øger din brug af din frie vilje. Måden at gøre det på, er at vælge din handling eller reaktion i en hvilken somhelst situation, og beslutte med dig selv hvordan du vil fortolke dine handlinger eller reaktioner, hvad enten de er forbundne med frie valg eller ikke.For eksempel: Hvis du er ansat hos en eller anden og er beordret til en ubehagelig opgave, kan det føles som om du er frataget noget af din frie vilje. Men ud over, at huske, at du altid kan sige op, så kan du også beslutte, at du ikke arbejder for chefen, men at det du leverer er en ydelse med bytteværdi. Og du kan beslutte at udføre opgaven fordi du vælger det, ikke fordi du er beordret til det. Pointen er, at du til en hver tid kan vælge dine handlinger eller reaktioner.Men vær beredt!! Personlig suverænitet har en høj pris. Den hedder personlig ansvarlighed. Når du øger din frie vilje, øger du også dit ansvar for dine egne handlinger og reaktioner. Hvis du øger den tilstrækkeligt, vil du ikke være i stand til at bebrejde dine forældre, dine fjender, dine venner, din elsker eller ægtefælle, samfundet, skæbnen, Satan eller Gud, for noget der har noget at gøre med dine personlige erfaringer.

Hvis flere mennesker, i stor stil ville øge deres personlige ansvar, ville vores samfund undergå en fantastisk forandring. Afhængigheds og -manipulerende forhold, ville opløses, utallige sagførere ville blive nødt til at finde nye professioner, politikere ville blive holdt ansvarlige for deres beslutninger, forsikringsselskaber ville blive nødt til at ændre en del policer, mennesker af forskellig tro og overbevisning ville vise mere tolerance overfor hinanden, menneskeheden ville handle mere af kærlighed end af frygt. ..........Gad vide hvad slags verden det ville blive?

Til toppen