
Hvorfor er der krig?
Herrer
og slaver Personlig Suverænitet Mennesker
går i krig med en hensigt om, at elske eller blive elsket. Selvom dette må lyde
absurd i første omgang, så lad os lige kigge nærmere på det alligevel. Hvis vi
kan forstå bevæggrundene for at gå i krig, kan vi måske omdirigere dem.Det
mest fundamentale menneskelige behov er, at blive accepteret, og den mest fundamentale
frygt er at blive afvist. Den gamle ide om at overlevelse er den stærkeste drift,
holder ikke, for erfaringerne siger jo, at der er mennesker der risikerer livet
for andre og der er mennesker der tager deres eget liv. Og frygten for at dø er
frygten for den ultimative afvisning; fra Livet selv!Hvorfor er der krig? af Serge Kahili King Oversat af Vibeke Dyrst Vores
store udfordring er således ikke bare at stoppe krigene, men også udvikle alternativer
der stadig giver os de "gevinster", som meget intense oplevelser kan
skabe, såvel som at tilfredstille vores behov for kærlighed. |
Dette
liv er sådan en interessant erfaring. Vi er alle deltagere i et endeløst spil,
som vi alle indvilligede i at spille, før vi kom hertil. Spillet består i, at
prøve at finde vej mellem to verdener, der har hver sit sæt regler. På den ene
side har vi den 3-dimensionale fysiske verden, i hvilken vi skal skaffe føde,
husly, tøj og følgeskab, og konfronteres med andre "spillere" der kæmper
for at begå sig i denne verden. På den anden side, har vi en, lad os sige, fire-dimensional
verden, der fremstiller vores "virkelighed" som et produkt af vores
bevidsthed, en illusion, en drømmeverden set med de "4-dimensionale øjne"
Hvad
skal det gøre godt for at vide alt det ? Jo, se det afhænger af om du vil være
slave i livet eller en herre. At være slave betyder at acceptere alting omkring
dig som den ultimative virkelighed, og agere som om du overhovdedet ingen kontrol
har over den. Det er at idenificere dig med de bølger af energi, der skyller igennem
dig fra tid til anden; de bølger som vi normalt kalder følelser, at du tror at
dine følelser ER dig, at de er dine, når det i virkeligheden er energi der, fra
starten af, er farvet af din måde at tænke på. Du bliver ganske som en hundehvalp
der jager sin egen hale. Oveni er der problemet med de andre; alting ville være
vidunderligt hvis bare de gjorde det, du vil have dem til eller du forventer de
vil gøre. Men de andre er sådan nogen besværlige væsener. Som oftest gør de hvad
de selv vil, hellere end hvad du vil de skal gøre, selv om du ved at din måde
er den bedste. Så når de ikke indfrier dine forventninger og ønsker, gør det dig
frygteligt ulykkelig, det kan forårsag følelsesmæssige (energimæssige) traumer
og følelser af hjælpeløshed og håbløshed. Så måske er der noget galt med dine
ønsker og forventninger og ikke med deres opførsel. Herren
i livet – og det er en her-og-nu mulighed for hvert eneste menneske at blive det
– ved at den tre-dimensionale oplevsle er en refleksion af tanker, og intet andet..
Som herre i livet erkender du at du selv vælger dine erfaringer udfra det der
er din grundoverbevisninger om livet. Du erkender også, at for at forandre dine
erfaringer er det eneste du behøver, at ændre dine overbevisninger, og du kan
også se forskellen på tro og begær. Du ved at du og kun du, er ansvarlig for din
lykke eller din ulykke. Du er også bekendt med en af de mest vigtige sandheder:
At måden du danner dine erfaringer på afhænger af hvordan du vælger at reagere
på det der sker for dig. For dette er en medfødt integreret kraft som vi alle
som en, er i besiddelse af. Vi vælger at blive glade eller bedrøvede, frastødte
eller tiltrukkede, utålmodige eller forstående, snæversynede eller tolerante,
firkantede eller flydende. Slaven vælger også, men han lader sine valg afgøres
af andres vilje eller respons. Selvom slaven således lægger sin "power"
i de andres hænder, er han ikke sen til at bebrejde dem, hans fejltagelser eller
ulykke. Herren i livet vælger den måde han vil føle og reagere udfra hvad der
er det mest effektive for ham, uanset hvad der sker.Vi er alle, til alle tider,
herrer over vores skæbne, så langt som vore kræfter til, at vælge vore reaktioner
rækker. Forskellen er at slaven nægter, at acceptere sit ansvar for de valg han
træffer, og fortsætter som slave. Herren i livet vælger bevidst og er derfor fri.
Folk
snakker om det mod det kræver, at vælge effektivt, og den indre kamp det kan være
at vælge en reaktion fremfor en anden. Faktisk, det eneste mod der kræves er at
turde risikere at andre måske er utilfredse med dit valg. Den eneste indre kamp
er kampen med din egen indre frygt eller tvivl . Selvfølgelig er det lettere at
flyde end at svømme; lettere bare at flyde med strømmen end selv sætte kursen.
Men med til at flyde, hører også at blive slået imod hårde og skarpe klipper,
mens det at svømme giver dig den sikkerhed at du kan styre udenom. Fortsætter
vi med "svømmebilledet", kan vi sammenligne en bestemt oplevelse i livet
med en tidevandsbølge. En tidevandsbølge er en stærkt strømmende bølge fra stranden
og flere hundrede meter eller mere ud i havet. Lad os bruge den til at belyse
en livserfaring hvor du tilsyneladende ikke havde nogen kontrol. Fanget i en tidevandsbølge,
vil en slave enten gå i panik og kæmpe imod strømmen, indtil han hurtigt mister
sine kræfter og drukner. Eller også vil slaven med det samme opgive alt håb og
og lade sig trække med ud i havet af strømmen. Herren i livet derimod, vil flyde
med strømmen indtil han mærker sin styrke vågne og så svømmer han rundt om den
og ind mod stranden. Både slaven og herren bliver udsat for den samme oplevelse,
forskellen består i hvordan de reagere på den. At mestre livet er ikke at kontrollere
det, men at mestre sit forhold til det. En Surf-mester kontrollerer ikke bølgen.
Han mestrer kunsten, at ride på den. |
Personlig
suverænitet er et emne der har indflydelse på hver eneste af os, både som individer
og som samfund, hvad enten vi erkender det eller ikke. At forstå det, kan hjælpe
os med at afkode hvad der foregår i og omkring os. At øge den kan transformere
vores eksistens radikalt. Selvom
suverænitet også betyder, at være kraftfuld og effektiv, følger det ikke nødvendigvis
at når du først har den, så kan du gøre lige hvad der passer dig. Ligemeget om
du er en nation eller en person, bliver du nødt til at tage andres suverænitet
i betragtning. Selvfølgelig kan du forsøge at minimere eller ødelægge andres suverænitet,
for at få det du vil have, sådan som både nationer og personer sommetider gør.
Men menneskelig erfaring viser, at man som regel opnår mere ved at samarbejde
end ved at besejre. Hvis
flere mennesker, i stor stil ville øge deres personlige ansvar, ville vores samfund
undergå en fantastisk forandring. Afhængigheds og -manipulerende forhold, ville
opløses, utallige sagførere ville blive nødt til at finde nye professioner, politikere
ville blive holdt ansvarlige for deres beslutninger, forsikringsselskaber ville
blive nødt til at ændre en del policer, mennesker af forskellig tro og overbevisning
ville vise mere tolerance overfor hinanden, menneskeheden ville handle mere af
kærlighed end af frygt. ..........Gad vide hvad slags verden det ville blive? |